Naturens gavnlige effekt på krop og sind
Af Natassia Rosewood
I en tid med stigende stress og mistrivsel bliver naturens gavnlige effekt på krop og sind mere og mere tydelig i forskningen. Vi lever adskilt fra naturen – og det påvirker vores trivsel. Mange mennesker oplever i dag stress, udbrændthed og følelsen af meningsløshed. Samtidig viser forskning, at naturen kan være en effektiv modgift mod den moderne verdens belastninger.
Vores samfund er designet til hastighed, effektivitet og konstant aktivitet – men ikke til menneskelig trivsel. Når vi fjerner os fra naturen, mister vi en af de mest grundlæggende kilder til ro, balance og heling.
Naturens dokumenterede gavnlige effekt på helbred og trivsel
Et voksende forskningsfelt inden for natur og mental sundhed viser, at naturkontakt har markant positive effekter på både krop og sind. Studier fra hele verden viser, at ophold i grønne omgivelser kan:
Sænke stressniveau og blodtryk (Ulrich et al., 1991; Park et al., 2010)
Balancere nervesystemet og fremme ro og nærvær (Hartig et al., 2003)
Forbedre koncentration og kognitiv funktion (Berman, Jonides & Kaplan, 2008)
Styrke immunforsvaret via naturlige planteforbindelser kaldet phytoncider (Li, 2010)
Øge følelsen af mening og livstilfredshed (Mayer & Frantz, 2004; Nisbet et al., 2009)
Skovbadning, naturterapi og trivsel
Naturens gavnlige effekt handler ikke kun om fysisk velvære, men også om trivsel og nærvær. Den japanske praksis shinrin-yoku – på dansk kaldet skovbadning – er et af de bedst dokumenterede eksempler på naturens helende kraft. Forskningen viser, at regelmæssige ture i naturen kan reducere stress, forbedre søvnkvalitet og styrke det psykiske velbefindende (Hansen, Jones & Tocchini, 2017).
I Danmark vokser interessen for naturterapi og naturbaseret rehabilitering også. Flere hospitaler og behandlingscentre inddrager i dag naturen som aktiv del af behandling mod stress, angst og depression.
Hvorfor virker naturen så stærkt?
Forskere taler ofte om begrebet biophilia – menneskets naturlige tiltrækning mod alt levende (Wilson, 1984). Vi er evolutionært skabt til at leve i tæt kontakt med naturens rytmer. Når vi befinder os i naturen, reagerer kroppen spontant med ro, fokus og tilstedeværelse.
Vores nervesystem reguleres automatisk, og hjernen skifter fra “kamp og flugt” til “hvile og heling”. Naturen tilbyder dermed noget, som ingen skærm, app eller kontormiljø kan give os – en direkte sansebaseret forbindelse til livet omkring os.
Naturens positive virkning
At genoprette forbindelsen til naturen handler ikke om at flygte fra hverdagen, men om at finde tilbage til en sund rytme. Det kan være gennem simple handlinger:
En daglig gåtur i grønne omgivelser
Tid i haven eller på altanen
Meditation eller åndedrætsøvelser i naturen
Deltagelse i naturbaserede fællesskaber
Små skridt, store effekter. Det er ikke nødvendigt at ændre hele sin livsstil – blot at genindføre naturen som en fast del af hverdagen. At opleve naturens gavnlige effekt kræver ikke meget – blot daglig kontakt med grønne omgivelser.
Forskning og fremtid – natur som bæredygtig sundhed
Et helhedsorienteret syn på sundhed ser trivsel som et dynamisk samspil mellem krop, sind og omgivelser. Naturkontakt fungerer som en form for “økologisk medicin”, der understøtter både fysisk og mental balance.
I takt med, at stress og psykisk mistrivsel stiger globalt, er naturen ikke blot et frirum – den er en del af løsningen.
Læs mere:
Tjek Lykkedals kalender her for events med naturkontakt.
Litteratur og kilder om naturens rolle i mental sundhed
Berman, M. G., Jonides, J., & Kaplan, S. (2008). The Cognitive Benefits of Interacting With Nature. Psychological Science, 19(12), 1207–1212.
Hansen, M. M., Jones, R., & Tocchini, K. (2017). Shinrin-yoku (Forest Bathing) and Nature Therapy: A State-of-the-Art Review. Int. J. Environ. Res. Public Health, 14(8), 851.
Hartig, T., Evans, G. W., Jamner, L. D., Davis, D. S., & Gärling, T. (2003). Tracking Restoration in Natural and Urban Field Settings. Journal of Environmental Psychology, 23(2), 109–123.
Li, Q. (2010). Effect of Forest Bathing Trips on Human Immune Function. Environmental Health and Preventive Medicine, 15(1), 9–17.
Mayer, F. S., & Frantz, C. M. (2004). The Connectedness to Nature Scale. Journal of Environmental Psychology, 24(4), 503–515.
Nisbet, E. K., Zelenski, J. M., & Murphy, S. A. (2009). The Nature Relatedness Scale. Environment and Behavior, 41(5), 715–740.
Park, B. J. et al. (2010). The physiological effects of Shinrin-yoku. Environmental Health and Preventive Medicine, 15(1), 18–26.
Ulrich, R. S. et al. (1991). Stress Recovery During Exposure to Natural and Urban Environments. Journal of Environmental Psychology, 11(3), 201–230.
Wilson, E. O. (1984). Biophilia. Harvard University Press.
