Yin Yoga, Natur & Cacao Ceremoni

 

Oplev 3½ timers dyb afslapning og velvære for krop, sind og sjæl i den smukke jurt og natur på Lykkedal Retreat i Nordsjælland.

Sensommeren er en særlig tid.

Naturen står stadig frodig og levende omkring os. Markerne er gyldne, urterne står højt, og solen kan stadig varme huden. Men lyset er begyndt at forandre sig, aftenerne bliver langsomt kortere, og naturen bevæger sig mod en ny årstid.

Denne Yin Yoga, Natur & Cacao Ceremoni er en invitation til at stoppe op midt i denne overgang.

Til nogle timer, hvor du ikke skal nå noget.

Hvor du kan sænke tempoet, lande i kroppen og lade dig omslutte af naturen, jurten, duftene, musikken og den ceremonielle cacao.

Vi arbejder med sensommerens temaer om modning, taknemmelighed og det at tage imod – men også med den begyndende bevægelse indad.

 

  • Hvad har næret dig gennem sommeren?
  • Hvad vil du gerne tage med dig videre?
  • Og hvad er du måske klar til langsomt at give slip på?

 

Workshoppens flow:

Vi begynder i jurten med blid yin yoga, hvor kroppen langsomt får lov til at slippe spændinger og finde mere ro.

Gennem de lange, meditative stræk får nervesystemet tid til at falde til ro, og opmærksomheden bevæger sig fra hovedet og længere ned i kroppen.

Du behøver ikke have erfaring med yoga. Du bliver guidet hele vejen og kan tilpasse stillingerne til din egen krop.

Herefter holder vi en lille pause med urtete og lækre snacks, hvor der er mulighed for at gå ud, nyde Lykkedals omgivelser og mærke sensommeren omkring os.

Når vi samles igen, bevæger vi os ind i den mere ceremonielle del af workshoppen.

Her arbejder vi med guidet meditation, blid breathwork, energiøvelser, ceremoniel cacao og enkle ritualer til musik.

Den ceremonielle cacao har gennem lang tid været brugt i ceremonielle sammenhænge og bliver her en del af vores praksis med nærvær, sansning og hjertekontakt.

I jurten træder du ind i et sanseligt og nærende rum, hvor cacao, musik, essentielle olier, røgelse og naturen omkring os bliver en del af oplevelsen.

Natassia guider dig gennem forskellige meditative og ceremonielle praksisser, som du også kan tage med dig hjem og bruge, når du har brug for grounding, ro og kontakt til dig selv.

Vi afslutter med gong og yoga nidra.

Her skal du ikke længere gøre noget.

Du ligger varmt under tæppet, mens gongens vibrationer fylder jurten, og kroppen får tid til at synke helt ned og integrere dagens oplevelser.

En sensommerlig workshop til dig, der længes efter:

På workshoppen får du:

  • Afspænding af krop og sind gennem yin yoga og meditation
  • Ceremoniel cacao
  • Inspiration til meditations- og vejrtrækningsteknikker
  • Forbindelse til naturen og jorden
  • En særlig essentiel olieroller skabt til workshoppens tema
  • Hjerteåbnende cacao ceremoni
  • Gong healing & yoga nidra
  • Hygge og fællesskab med ligesindede
  • Te og lækre snacks i skovcaféen i pausen

 

Undervisningen foregår i en smuk jurt med udsigt til høje træer, grønne marker, den historiske Pibemølle og heste.

Du behøver ikke medbringe yogaudstyr. Vi har bløde uldmåtter, tæpper og yogapøller klar til dig, så du kan synke helt ned og nyde oplevelsen.

✨ Kom med og træd ind i sommerens energi af overflod, nydelse og livskraft.

Dette er nogle timer, dedikeret til selvforkælelse og velvære. 
 
Natassia Rosewood er indehaver af Lykkedal Retreat. Hun er yoga, meditations- og drømmeguide  samt tereapuet, antropolog, ph.d. 
 
 

Tidligere deltagere

“Jeg har glemt, hvor meget jeg savner naturen”

“Det var magisk at ligge i jurten i yin yoga og lytte til fuglende uden for”

“Lykkedal Retreat er en oase i Nordsjællands smukke natur – tæt på byen”

“Cacao Ceremonien rørte mig dybt”

“Jeg føler, at jeg er kommet hjem i mig selv”

“Natassia er en dygtig spaceholder”

Om Lykkedal Retreat

Lykkedal Retreat er et klimavenligt kursuscenter beliggende i den smukke og bakkede natur i Nordsjælland, kun 10 minutters kørsel fra skønne strande ved Tisvildeleje og skovture i Gribskov. Kun 35 minutters kørsel fra København C.

Her finder du gamle træer, små vandløb, bålplads og rolige omgivelser, der indbyder til nærvær og refleksion. I hjertet af stedet ligger den store jurt, hvor vi samles i cirkel til undervisning, øvelser og fælles udforskning.

Naturen er en vigtig del af oplevelsen på Lykkedal. I pausen er der mulighed for at gå en tur eller blot nyde stilheden og lade indtrykkene synke ind.

Praktisk information

Pris 495 kr. for 3,5 times yogaceremoni, cacao, olieroller, the og snacks.

Adresse: Dalvej 5, 3200 Helsinge

Dato og tid: Søndag d. 6/9 kl. 11-14.30. 

Kontakt Natassia for mere info eller praktiske spørgsmål på mail: info@lykkedalretreat.dk eller tlf. 2390 7473.