Vi mennesker tilbringer omkring en tredjedel af vores liv i søvnen – og en væsentlig del af den tid befinder vi os i drømmenes verden. Forskning viser, at vi i gennemsnit har mellem 3 og 6 drømme hver nat. Alligevel glemmer vi de fleste af dem: op mod halvdelen forsvinder allerede inden for de første 5 minutter, efter vi er vågnet. Det er som om, drømmene glider bort som tåge i morgensolen, medmindre vi øver os i at fastholde dem.
En livslang drømmepraksis
Jeg har altid haft et rigt drømmeliv, og allerede som barn oplevede jeg klardrømme – øjeblikke hvor jeg midt i en drøm blev klar over, at jeg drømte. Det begyndte med en tilbagevendende mareridtslignende drøm: jeg blev forfulgt af et mørke og flygtede ind i en kirke, hvor jeg oplevede et midlertidigt helle.
En nat ændrede alt sig. Da jeg trådte ind i kirken, så jeg et spejl til venstre for mig. Jeg kiggede ind i det og så mit eget billede, men forvrænget og uigenkendeligt. I det øjeblik blev jeg klar over, at jeg drømte. Den erfaring blev et vendepunkt – fra den nat kunne jeg bevidst klardrømme, påkalde tegn og symboler, søge vejledning og arbejde shamanistisk med drømmene som transformerende rum.
Senere havde jeg en stærk visionsdrøm, hvor jeg forvandlede mig til en ugle og fløj hen over markerne. Fra luften så jeg en mølle i horisonten – og dér, for første gang, så jeg Lykkedal. Tre år senere stod jeg dér i virkeligheden, præcis som drømmen havde vist mig: Lykkedal med møllen på horisonten.
Drømme på tværs af kulturer
Drømme har altid haft en særlig status i menneskelige kulturer. I oldtidens Grækenland sov mennesker i Asklepios-templer for at modtage helbredende drømme. Hos aboriginerne er “Dreamtime” en skabelsesfortælling og kosmologisk grundstruktur. I oprindelige folk i Nordamerika blev drømme betragtet som budskaber fra forfædre og ånder, som ikke blot angik den enkelte, men hele fællesskabet.
Disse traditioner minder os om, at drømme er mere end private psykologiske fænomener – de er kollektive og spirituelle ressourcer, der kan forbinde os til noget større end os selv.
Shamanistisk arbejde med drømme
I mit eget virke arbejder jeg med drømme i en shamanistisk tradition. Det betyder, at jeg ikke blot fortolker drømme, men bevidst rejser ind i dem som portaler til viden, heling og transformation.
Jeg bruger gamle shamanistiske teknikker – bl.a. trommerejser, åndedrætsarbejde og guidede visualiseringer – som redskaber til at bygge en bro fra den vågne tilstand ind i drømmens univers. På den måde kan vi træde ind i drømmens landskab med bevidsthed og intention, transformere billederne og skabe nye erfaringer.
En vigtig del af dette arbejde er at lære andre at klardrømme: at genkende, når man befinder sig i en drøm, og herefter navigere aktivt i den. Det giver mulighed for at bearbejde frygt, udforske kreative ideer og forbinde sig til spirituelle dimensioner.
Hvorfor lytte til drømmene?
Neurovidenskaben viser, at drømme spiller en central rolle i følelsesmæssig bearbejdning og hukommelseskonsolidering. Men drømme kan ikke reduceres til biologi alene. De er symbolske fortællinger, poetiske billeder og til tider profetiske visioner, som taler til os på et dybere plan.
At lytte til drømmene er at tage denne stemme alvorligt – både som en indre psykologisk guide og som en spirituel praksis.
Lykkedals drømmecirkler
Med dette afsæt skabte jeg Lykkedals drømmecirkler. Her mødes vi i et trygt fællesskab, hvor vi deler drømme og udforsker de billeder og budskaber, der kommer til os.
Drømmecirklerne handler ikke om at finde én rigtig tolkning, men om at åbne et rum for fælles resonans. Når vi lytter til hinandens drømme, væves vores erfaringer sammen, og drømmene folder sig ud i nye lag.
For mig er drømmecirklerne en levende påmindelse om, at drømme ikke kun er natlige skyggebilleder, men dybe fortællinger, som kan guide, helbrede og forbinde os – både til os selv, til hinanden og til det større, vi alle er en del af.
Har du lyst til at udforske dine egne drømme i fællesskab?
Læs mere om de kommende drømmecirkler her.
