Kalender

Hold dig opdateret

Se vores kommende arrangementer, events & workshops

Gå på opdagelse i vores kommende workshops, ceremonier og events – fra trommerejser og shamanisme til drømmecirkler, kvindecirkler og retræter i naturen. Hvert arrangement er en invitation til fordybelse, fællesskab og indre bevægelse.

Urkraft & Årscyklus forløb for kvinder

Et årshjulsforløb inspireret af naturens rytmer, myter, ceremonier og naturspiritualitet.

Gennem årets otte årstidsporte mødes vi i cirkel på Lykkedal og lader naturens rytme blive en vejviser i vores eget liv. Hver samling byder på myter, ceremonier, drømmearbejde, naturkontakt, refleksion og fællesskab – en rejse gennem årets cyklus, hvor vi følger både årstidernes og vores egen indre bevægelse.

Drømmecirkel forløb 2026

– 9 måneders forløb om drømme, bevidsthed og personlig udvikling

Med Natassia Rosewood – antropolog (Ph.d.), hypnoterapeut & drømmeguide

Har du drømme, der hænger fast i dig? Som føles betydningsfulde – men som du har svært ved at forstå? En følelse, et billede, en stemning – som du vidste betød noget?

Så er du ikke alene. Vi tilbringer en tredjedel af vores liv i drømmens rige – og drømme er ikke tilfældige. De er budskaber fra sjælen. Vejvisere. Varsler. Helingsportaler.

De afspejler, hvor vi er i livet – og kan give os værdifuld indsigt, når vi lærer at lytte til dem.

Drømmetydning og drømmearbejde – Lykkedal Retreat

Yin Yoga, Natur & Cacao Ceremoni

Yin Yoga, Natur & Cacao Ceremoni 🌿
– med afsluttende gong healing & Yoga Nidra

Træd ud af hverdagen og ind i nogle nærende timer med ro, sanselighed og fordybelse på Lykkedal Retreat.

Vi begynder i den smukke jurt med blid og dybdeafslappende yin yoga, meditation og bevidst åndedræt. Gennem de lange, rolige stræk får kroppen tid til at lande og give slip på spændinger – og du behøver hverken være smidig eller have erfaring med yoga for at være med.

Herefter samles vi til en varm cacao-ceremoni med meditation, refleksion og nærvær, inden du til sidst bliver inviteret til bare at lægge dig godt til rette.

Workshoppen afsluttes med en dybt hvilende Yoga Nidra ledsaget af gongens vibrationer og klange, hvor der ikke er andet, du skal, end at modtage og hvile.

Efterfølgende serveres te og lidt lækkert i skovcaféen, og du er velkommen til at nyde naturen og dyrene på Lykkedal.

En sanselig pause for krop, sind og sjæl – midt i den nordsjællandske natur, kun ca. 35 minutter fra København.